|
“Studies
in Search of Order and Chaos”
Stine Bidstrup
bearbejder glasset i en undersøgelse af relationer mellem
mønster, flade og volumen. I hendes blæste værker vises
glasset som en linse eller membran, hvis optiske egenskaber
hun bruger til at fokusere, forvrænge, forstørre, reflektere
og transformere det som opleves gennem linsen.
Hun arbejder bl.a. digitalt med nettet ‘the grid’ til
billeddannelse. Sat i sammenhæng med glassets elasticitet i
dets varme tilstand bearbejdes form og mønster i
konstruktionen for at afspejle de stræk, sammentrækninger,
fordybninger og udposninger der opstår i processen. De optiske
vibrationer der derved fremstår anskueliggør såvel ”det
ordnede”, det perfekte - som det kaotiske.
Stine Bidstrup,
f. 1982, er uddannet fra Danmarks Designskole, Glas &
Keramikskolen på Bornholm samt fra Rhode Island School of
Design og Pilchuck Glass School, USA. Hun har i år modtaget
Kunsthåndværkerprisen af 1879 og har siden færdiggørelsen af
sin uddannelse i 2006 modtaget flere legater bl.a. fra Statens
Kunstfond og Nationalbankens Jubilæumsfond.
|